Mindfulness 8-ugers kursus i København
Prøv vores kurser – Næste mindfulness kursus starter 24. september
Et mindfulness kursus er en god måde at tilegne sig de grundlæggende elementer i en meditations- og mindfulness praksis. Hos Helhedspsykologi i København starter der løbende mindfulness kurser, som man kan tilmelde sig.
Det næste kursus starter onsdag den 24. september kl. 16.45-19.15. Kurset fortsætter efterfølgende onsdage
Formålet med et 8-ugers mindfulness kursus
Formålet med kurset er, at man får en gradvis indføring i praktiseringen af mindfulness og meditation. I løbet af et 8-ugers kursus vil man gennem daglig praksis opnå en øget grad af opmærksomhed på sine tanker og handlemønstre og derigennem opleve en større mental frihed og indre klarhed. Det kræver ikke nogen forudsætninger at deltage i et program udover et åbent og nysgerrig sind.
Kurset opbygget efter Jon Kabat-Zinns Mindfulness program (MBSR)
Forløbet er opbygget efter de metoder som Jon Kabat-Zinn har udviklet i sit 8-ugers MBSR (Mindfulness Based Stress Reduction) program og som blandt andet er beskrevet i bogen Lev med livets katastrofer. Mindfulness kurset, som er udviklet med baggrund i mere end 30 års forskning, er én af de mest veldokumenterede metoder til stresshåndtering samt angst- og depressions forebyggelse.
Erfaren mindfulness instruktør
Jeg har igennem tyve år arbejdet med mindfulness, meditation og yoga, og jeg har en bred erfaring i at undervise i mindfulness og meditation og tilstræber at undervisningen er klar og direkte, således at deltagerne selv kan arbejde videre med mindfulness. Formålet med kurset er, at deltagerne selvstændigt kan forsætte den mindfulness praksis, som de har opbygget under de otte uger. Undervisning understøttes desuden af et omfattende kursusmateriale bestående af både tekst og lydfiler.
Indhold af et mindfulness kursus
Kurset er fordelt over otte sessioner, der hver varer cirka 2½ time samt en længere session på 4½ time, som afholdes i stilhed. I løbet af en session vil hovedvægten være lagt på at praktisere de forskellige mindfulness teknikker, som man gradvist under kursusforløbet introduceres til. Udover øvelserne vil deltagerne præsenteres for forskellige temaer forbundet med mindfulness som meditation, stresshåndtering og hvordan man lærer at slippe forstyrrende tanker og følelser.
Forskellige øvelser
For at lære kunsten at være mindful – bevidst nærværende – har man udviklet en række effektive øvelser. Øvelserne på kurset inkluderer kortere tilstedeværelsesøvelser, opmærksomhed på vejrtrækningen, meditation, afspænding og kropsscanning. Man modtager lydfiler med mindfulness øvelser samt en grundig beskrivelse af alle de øvelser, som man har lært. Nederst på siden kan du få tilsendt en gratis mindfulness øvelse, som vi også laver på kurset samt en introtekst om mindfulness.
Daglig mindfulness praksis
Den daglige træning mellem gruppesessionerne er en nødvendig del af forløbet. Man skal kunne afsætte cirka 30 minutter om dagen til meditation, yoga og andre mindfulness øvelser for at profitere fuldt ud af kursusforløbet. Dette hjælper ligeledes deltagerne til at fortsætte arbejdet med mindfulness efter at kurset er afsluttet.
Effekterne af Mindfulness
Der eksisterer i dag et stort antal forskningsresultater og videnskabelige undersøgelser, som dokumenterer de mange positive effekter ved mindfulness og meditation. Man har blandt andet konkluderet, at det er effektivt mod depression, angst, stress samt eksistentielle problemstillinger. Generelt giver mindfulness en større grad af nærvær og tilstedeværelse, samt en øget bevidsthed om krop og sind. 8-ugers kurset udgør ligeledes grundmodulet i min mindfulness uddannelse.
Pris for et mindfulness kursus
Der vil være mellem 8 og 12 deltagere på et kursus. Prisen for et mindfulness kursus, inklusive 18 originale og professionelt indspillet lydfiler og kursusmappe med over 80 siders kursusmateriale, der giver en grundig indføring i mindfulness, er 3.500,-.
For yderligere information og tilmelding til kurserne ring på 41 40 49 09 eller skriv til helhedspsykologi@gmail.com.