Mindfulness meditationsøvelse
Mindfulness meditation introduceres grundigt på vores mindfulness kurser og på vores mindfulness uddannelse. Her kan du læse en beskrivelse af mindfulness meditation og gratis prøve en mindfulness meditationsøvelse nederst på siden
Mindfulness meditation
Mindfulness meditation minder om de kortere mindfulness øvelser, tilstedeværelsesøvelsen eller opmærksomhed på åndedrættet. Den store forskel er længden af øvelserne. Normalt varer en meditation minimum tyve minutter.
Find en god meditationsstilling
Fordi vi skal sidde længere tid i øvelsen er det derfor vigtigt, at man bruger lidt ekstra tid på at finde en god siddestilling enten på gulvet eller på en stol. Ryggen skal være rank uden at man spænder unødigt. Samtidig forsøger vi at sidde forholdsvist ubevægeligt i gennem hele meditationen.
Mindfulness meditation indledes med en kort afspænding
En af årsagerne til at meditationen indledes med en kort afspænding er fordi kroppen bliver mere afslappet, så vi kan sidde stille i længere tid, hvor vi vi kun bruger de muskler, som er nødvendige for at kunne sidde ret op.
Udfordringer i en mindfulness meditation
Mange oplever at meditation kan være udfordrende i starten både for kroppen og sindet. Det kan derfor undervejs i ens meditationspraksis være en god ide, at vende tilbage til de syv grundindstillinger i mindfulness, som er beskrevet i materialets første del. Grundindstillingerne kan hjælpe med at overkomme de udfordringer, som der måtte opstå undervejs og hjælpe dig godt i gang med din meditationspraksis.
Mindfulness meditation er en kunst
Vær nysgerrig over for de oplevelser, som der udfolder sig i meditationen og samtidig tålmodig og accepterende. Meditation er en kunst, som tager tid at lære. Giv dig selv lov og plads til at sidde i tyve minutter hver dag uden at skulle andet end at meditere. Det kan være en hjælp hvis du mediterer det samme sted og nogenlunde på samme tidspunkt.
Mindfulness meditation: Centrering i midten af brystet
Sæt dig til rette på en stol eller på gulvet i meditationsstilling. Indled meditationen med at lave en kort afspænding af kroppen nedefra og op. Tillad åndedrættet at finde sit eget naturlige leje og følg et par øjeblikke opmærksomt indåndingen og udåndingen. Træk vejret helt ned i maven og mærk kroppen afslappet og afspændt. Fortsæt med at observere åndedrættet, men følg det nu fra midten af brystet (lidt til højre fra hjertet). Mærk hvorledes at du trækker vejret ned til midten af brystet og hvordan dit fokus gradvist stabiliserer sig i midten af brystet, lidt til højre fra hjertet. Fokuser nu opmærksomheden i midten af brystet og fasthold opmærksomheden i der. Hvis opmærksomheden vandrer ud i tanker, bekymringer eller forstyrrende følelser noterer du dig disse uden at give dem mere energi og opmærksomhed og vender venligt men bestemt opmærksomheden tilbage til midten af brystet.
Varighed 20- 40 minutter
Gratis lydfil til mindfulness meditation
Du kan læse mere om mindfulness på min blog om mindfulness og her kan du prøve de andre mindfulness øvelser